PRO|VENTILATION sponserer Team Valkyrie på deres fantastiske rejse til RAAM.

Team Valkyrie er et dansk kvindecykelhold bestående af 4 stærke kvinder som kører for at sætte fokus på og samle penge ind til Børns Vilkår.

RAAM (Race Across America) er et af verdens hårdeste cykelløb på 5000 km. og løber over 9 dage på tværs af Amerika.

Team Valkyrie er stiftet i 2016 af Heidi Kristoffersen, som med udgangpunkt i hendes opvækst ønsker at skabe opmærksomhed samt samle midler ind til børn, som har været udsat for overgreb, vold, misbrug og omsorgssvigt. Hun har på egen krop oplevet hvordan det er, når de nærmeste og samfundet vender det blinde øje til.

Missionen for Team Valkyrie er at gennemføre et projekt, baseret på den enkeltes vilje og evne til at udfordre sig selv mentalt og tage ansvar – i tæt samarbejde med hele teamet.

Rytterne er ikke nødvendigvis lige stærke, men de læner sig ind og bruger hinandens styrker. Det handler om tillid og evnen til at tro på andre, samt noget som er større end en selv. For derigennem at vise, at det er muligt at skabe en forandring og nå ambitiøse mål – uanset hvor man står i livet, og hvilken modstand man møder.

 

Hvorfor er vi ombord?

PRO|VENTILATION har altid kæmpet for at forbedre vilkårene for børn i Danmark, derfor er det helt naturligt for os at bakke op om projektet. Det handler både om at flytte personlige grænser, og om at støtte en god sag.

Følg med på vores Facebookside hvor vi løbende vil bringe opdateringer om forberedelserne og selve RAAM.

Team Valkyrie’s logo som viser feminin kampgejst og råstyrke